Der er mange grunde til at vælge en vegansk livsstil. Her kan du læse mere om hovedargumenterne.
Etik
Ikke-menneskelige dyr kan føle smerte, glæde og sorg. De er i stand til at danne relationer til andre, og har deres egen vilje og ønsker.
Ved at blive veganer undgår du at støtte industrier som profiterer på at holde dyr indespærret og dræbe dem. Du stopper også med at fastholde ideen om at ikke-menneskelige dyr er produkter eller ejendom, og at vi dermed kan gøre, hvad der passer os med dem.
Vil du vide mere? Så tjek disse ressourcer:
-
Dominion – En dokumentar fra 2018 om dyrelandbruget i Australien, hvor de har de samme standarder som vi har i Danmark. Du kan se den gratis på Youtube.
-
Pignorant – En britisk dokumentar fra 2024 om griseindustrien. Du kan se den gratis på JustWatch.
-
Vegan Activism Danmark – Dansk vegansk aktivistisk gruppe, som deler informationer om dyrelandbruget (hovedsageligt i Danmark), og opretter events man kan joine.
-
Earthling Ed – Vegansk youtuber som deler filosofiske og etiske debatter om emner inden for veganisme.
-
The Case for Animal Rights af Tom Reagan – en 11 siders essay, der forsvarer dyrs iboende rettigheder og kritiserer deres udnyttelse.
miljø
Landbruget er et af de største klimasyndere, både i Danmark og globalt. De står for størstedelen af afrydningen af skove, fx ved Amazonas, og er en af de største udledere af CO2 og metan.
Der bliver også brugt meget mere vand i produktionen af “animalske produkter”, end planteprodukter.
Som veganer forurener din kost faktisk med halvt så meget vand og 30% mindre CO2, på et landbrugsareal der er 75% mindre.
Vil du vide mere? Så tjek disse ressourcer:
-
Cowspiracy – Dokumentar der undersøger miljøpåvirkningen produktionen af dyr har, og hvordan de største miljøorganisationer undgår at adressere dette,
-
Seaspiracy – Dokumentar der afslører de ødelæggende virkninger af industriel fiskeri på havene.
-
Our world in data om plantebaseret kost – Dataanalyse og visualisering af hvordan forskellige kosttyper påvirker jordforbruget, som viser, at en plantebaseret diæt kræver markant mindre landareal end andre kosttyper.
-
Artikel fra Videnskab.dk – Artikel om en stor beregning, der viser, hvor meget det ville gavne miljøet og reducere CO₂-udledning, hvis vi spiste færre animalske produkter.
Sundhed
Veganisme er ikke kun godt for dyrene og miljøet, det er også godt for dig. Det er blevet bevist mange gange at en vegansk kost reducerer ens risiko for hjertesygdomme, diabetes og flere former for kræft. Samtidigt øger det typisk ens indtag af fiber, vitaminer og antioxidanter, som er meget vigtige for ens velvære og energi-niveauer.
Vil du vide mere? Så tjek disse ressourcer:
-
The Game Changers – Dokumentar der udforsker fordelene ved en plantebaseret kost for atleter og udfordrer myter om protein og præstation.
-
Guide: Godt at vide om plantebaseret ernæring – Guide til, hvordan man får alle nødvendige næringsstoffer på en plantebaseret kost, med fokus på sundhed og balance.
-
Fødevarestyrelsens kostråd – Officielle kostråd til vegetarer og veganere, der spiser få eller ingen animalske produkter, med fokus på en sund og balanceret plantebaseret kost.
Har du svært ved at komme i gang? Tjek disse:
-
Happy Cow – Hjælper dig med at finde restauranter, bagerier, butikker mm. i nærheden af dig, som er enten veganske eller har veganske produkter! Findes også som app.

